Fisker Ocean One Preorder Agreement Terms and Conditions

Fisker Ocean One Vilkår og betingelser for forudbestillingsaftale

(Fisker Denmark ApS, Langelinie Alle 35, 2100 Kobenhavn) 

Når du foretager din betaling for forudbestilling, forstår og accepterer du følgende:

  1. Køb af en Fisker Ocean One. Når du foretager din indbetaling, accepterer at ville købe en Fisker Ocean One sammen med dit valgte tilbehør og tjenester ("din Fisker Ocean One") i henhold til gældende vilkår og betingelser for forudbestillingsaftale ("Forudbestillingsaftale").  Derudover bekræfter du, at du har læst og forstået Fiskers Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og Brugsvilkår, som indgår i og udgør en del af denne Forudbestillingsaftale. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem Brugsvilkårene og denne Forudbestillingsaftale, gælder Forudbestillingsaftalen. Din forudbestilling på en Fisker Ocean One træder i kraft, når Fisker modtager hele din indbetaling.   

  2. Indbetalingen skal betales med kreditkort, ACH og/eller SEPA DD, afhængigt af betalingsland.  En tredjepartsudbyder, Chase Merchant Services, medvirker ved behandlingen af onlinebetalingen.  Når du accepterer vilkårene i denne Forudbestillingsaftale og foretager indbetalingen, accepterer du udtrykkeligt, at Chase Merchant Services håndterer betalingstransaktionen, dine kortoplysninger og andre oplysninger, der måtte være nødvendige for at behandle betalingen.  Indbetalingen, sammen med eventuelle tidligere reservationsgebyrer, indgår som en del af din endelige pris.  

  3. Berettigelse til forudbestilling. For at være berettiget til forudbestilling af en Fisker Ocean One i henhold til denne Forudbestillingsaftale skal du være (i) mindst 18 år gammel; (ii) en nuværende Fisker Oceanreservationsholder; og (iii) bosiddende i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Østrig, Frankrig eller Storbritannien med leveringsadresse og registreret adresse for din Fisker Ocean One i samme bopælsland.  Når du accepterer disse vilkår, indestår og garanterer du over for os, at du opfylder disse kriterier.  Vi bruger de adresseoplysninger, du angiver, til at fastlægge den levering og det papirarbejde, der kræves, for at du kan registrere din Fisker Ocean One.  Det er dit ansvar at holde disse oplysninger opdateret når som helst ved at sende en e-mail til support@fiskerinc.com. Fisker kan ikke drages til ansvar for unøjagtige eller forældede oplysninger. I tilfælde af, at du på et hvilket som helst tidspunkt før levering ændrer din registrerings- og/eller leveringsadresse til at være eller ligge uden for det land, du oprindeligt har angivet, ophører denne Forudbestillingsaftale.   

  4. Bestillingsproces; ændringer; bestillingsaftaler. Bilkonfiguratoren beskriver din Fisker Ocean One i henhold til denne Forudbestillingsaftale.  Du har en tidsfrist til at ændre konfigurationen, og vi giver dig på forhånd besked om den dato, hvor konfigurationen bliver en "bindende og endelig ordre", så vi kan indplacere den i produktionskøen.  Forud for denne dato kan du også bestille tilbehør, der bliver tilgængeligt.   

    Denne endelige konfiguration beskriver din Fisker Ocean One i henhold til denne Forudbestillingsaftale, herunder den endelige pris, som angivet i Bilkonfiguratoren (plus gældende skatter, statslige afgifter, destinations-, håndterings- og eventuelle leveringsgebyrer).  Din Fisker Ocean Onekøbsaftale indeholder denne Forudbestillingsaftale, Salgsaftalen, det endelige Fisker Ocean Onekonfigurationsark og slutsedlen sammen med andre tilhørende aftaler, der måtte gælde for tjenester, du tilvælger.    

  5. Data, vi indsamler fra dig. De data, vi indsamler fra dig eller om din Fisker Ocean One bruges i overensstemmelse med vores Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og Brugsvilkårene, som hver især indgår heri som reference.  De typer data, vi indsamler fra dig, og hvordan vi bruger disse data, kan ændres med tiden, og i så fald giver vi dig besked via de kontaktoplysninger, du har givet os.   

  6. Sms'er og telefonopkald. Når du accepterer denne Forudbestillingsaftale og angiver et mobilnummer, giver du dit udtrykkelige samtykke til at modtage markedsførings- eller ikke-markedsførings-sms'er, herunder sms'er via et automatisk telefonopkaldssystem, på det mobilnummer, du angiver. Du kan til enhver tid fravælge disse sms'er. Du giver også samtykke til at modtage forhåndsindspillede kunstige talemeddelelser og/eller automatiske telefonopkaldsenheder med ikke-markedsføringsoplysninger om din Fisker Ocean One.  Du giver også dit samtykke til at modtage e-mails til enhver e-mailadresse, du angiver.  Dit teleselskab opkræver muligvis gebyrer for meddelelser og data.  Sms'er fra Fisker er beregnet til at give dig salgsfremmende oplysninger om Fiskers produkter og tjenester. Vi kan også give dig transaktionsrelaterede oplysninger. Hyppigheden af sms'er fra Fisker varierer afhængigt af din kontoaktivitet og din kommunikation med Fisker. 

  7. Købspris; incitamenter. Prisen for din Fisker Ocean One vil være som angivet i Bilkonfiguratoren sammen med eventuelt tilbehør og tilføjelser, du vælger.  Ud over prisen for Fisker Ocean One er der destinations- og håndteringsgebyrer, statslige skatter og afgifter samt leveringsgebyrer, hvis det er relevant for det valgte leveringssted. Den samlede købspris skal betales, før du modtager din Fisker Ocean One.  

    Du kan være berettiget til statslige og lokale incitamenter.  Vi vil efter anmodning vise dig, hvilke finansieringsforanstaltninger der foreligger generelt og uden forpligtelse. Du er imidlertid ansvarlig for selv at ansøge om disse tilskud og for at overholde de juridiske krav.

  8. Levering. Vi giver dig besked, når din Fisker Ocean One er klar til levering. Vi kan levere Fisker Ocean One i rækkefølge efter den omtrentlige reservationsdato, men leveringen vil også være påvirket af hhv. produktions- og udrulningstidsplanen for dit leveringsområde.  Vi forventer, at leverancerne af Fisker Ocean One begynder i november 2022, hvor leveringstidspunktet for din Fisker Ocean One afhænger af produktionstidsplanen samt tidspunktet for, hvornår leverancerne i dit område påbegyndes.  Vi kan ikke garantere leveringsdatoen for din Fisker Ocean One, men vi vil bestræbe os på at afslutte leverancer af alle Fisker Ocean One inden 30. september 2023.   Bestillinger af Fisker Ocean One i dit leveringsområde leveres forud for eventuelle Fisker Ocean Extreme-, Ultra- eller Sport-varianter i dit område.  En eventuelt forventet leveringsdato for din Fisker Ocean One er kun et skøn og ikke en garanti. 

    Vi arbejder hårdt på at imødekomme efterspørgslen på Fisker Ocean.  Hvis du ikke gennemfører betalingen af din Fisker Ocean One inden for tredive (30) dage, efter at den er klar til dig, kan vi efter eget skøn annullere din bestilling.  Hvis du gennemfører betalingen, men af en eller anden grund ikke kan acceptere levering af din Fisker Ocean One, opbevarer vi din Fisker Ocean One et sikkert sted for din regning. 

  9. Ingen overdragelse eller videresalg. Fisker Ocean One forventervi bliver leveret direkte til vores tidlige reservationsholdere, som har udvist tiltro og tillid til vores virksomhed og mission om at bringe teknologisk avancerede, smukt designede og bæredygtige biler på markedet. Denne aftale om og dit engagement i at købe en Fisker Ocean One kan ikke overdrages.  Vi forbeholder os ret til ensidigt at annullere enhver bestilling med henblik på videresalg af din Fisker Ocean One eller at du på anden måde er i ond tro. Dette omfatter biler, der skal eksporteres til et andet sted end det, hvor du har fortalt os, at bilen vil blive registreret. 

  10. Bestemte funktioner og batteriets rækkevidde; opdateringer. Du er indforstået med, at vi endnu ikke har påbegyndt produktionen af Fisker Ocean, og at nogle af de annoncerede funktioner muligvis ikke er tilgængelige eller først bliver tilgængelige efter levering af din Fisker Ocean One via en trådløs opdatering.  Du er ligeledes indforstået med, at batteriets angivne rækkevidde er blevet anslået ved hjælp af Fiskers interne simuleringer. Fisker Ocean har endnu ikke afsluttet processen med hele bilens typegodkendelse eller certificering af batteriets rækkevidde, og batteriets annoncerede rækkevidde kan ændres ved en sådan certificering.  Ved at acceptere disse vilkår erklærer og garanterer du over for os, at du er indforstået med, at din Fisker Ocean Onekonfiguration kan ændre sig, før den endelige salgsaftale indgås. 

    Ekstrafunktioner kan være tilgængelige til din Fisker Ocean One via trådløs opdatering.  Vi forventer, at disse ekstrafunktioner efter tre år, hvis du vælger at installere dem, kan kræve opdateret eller yderligere hardware.  Vi leverer og installerer opdateret hardware til din Fisker Ocean One på din anmodning og for din regning.    

  11. Garanti. Din Fisker Ocean One leveres med en ny begrænset bilgaranti, som er angivet nedenfor.  Garantien følger branchens standardbegrænsninger, som vil fremgå af den digitale garantivejledning, før din Fisker Ocean One leveres. 

    Kategori År/kilometer
    Basisgaranti 6 / 100.000 km
    Garanti for drivlinje 10 / 160.000 km
    Batterigaranti 10 / 160.000 km / 75%
    Rustgennemtrængning 12 / ubegrænset km
    Vejhjælp 6 / 100.000 km


    Basisgaranti
    Omkostningerne til reservedele og arbejde, der er nødvendige i forbindelse med defekte materialer, er dækket i  6 år eller 100.000 kilometer, alt efter hvad der kommer først.

    Drivlinje
    Dækningen inkluderer drivlinjen og komponenter i 10 år eller 160.000 kilometer, alt efter hvad der kommer først.

    Batteripakke
    Dækningen inkluderer alle komponenter i højspændingsbatteriet og 75 % eller mere af batteriets kapacitet i 10 år eller 160.000 kilometer, alt efter hvad der kommer først.

    Rust (gennemtrængning).
    Ubeskadigede karrosseripaneler, der er gennemtrængt af rust, vil være dækket i 12 år med ubegrænsede kilometer.

    Vejhjælp 
    Inkluderet med bilen til reparationer, der er dækket af den begrænsede nyvognsgaranti – 6 år eller 100.000 kilometer, alt efter hvad der kommer først. Vejhjælp til reparationer, der ikke er dækket af garantien, kan også tilkøbes for bilejerens egen regning.

  12. Force majeure. Dine og vores forpligtelser suspenderes (bortset fra betalingsforpligtelser) i det omfang opfyldelse af denne Forudbestillingsaftale er helt eller delvist udelukket på grund af en force majeure-hændelse.  Force majeure omfatter, men er ikke begrænset til, brand, storm, oversvømmelse, jordskælv, eksplosion, ulykke, krigshandling, oprør eller sabotage, udbrud eller nødsituation i forbindelse med folkesundheden, herunder karantænerestriktioner, arbejdskonflikter, mangel på arbejdskraft, transportembargo eller -fejl, begrænsning eller forsinkelse i transporten, herunder mangel på havne, regeringshandlinger (herunder love, bestemmelser, regulativer eller manglende godkendelse), råvare- eller komponentmangel eller enhver anden hændelse, der ligger uden for den pågældende parts kontrol.  

    Ved at acceptere denne Forudbestillingsaftale accepterer du desuden udtrykkeligt, at vi ikke er ansvarlige for eventuel forsinkelse i leveringen, der direkte eller indirekte skyldes den aktuelle eller fremtidige COVID-19 udbrud og/eller krigen i Ukraine, herunder uden begrænsning enhver forsinkelse i leveringen fra leverandører.   

  13. Annullering, konventionalbod og ansvarsbegrænsning. Du kan annullere denne Forudbestillingsaftale når som helst før levering.  Desuden kan denne Forudbestillingsaftale blive ophævet af os, hvis du overtræder vilkårene i denne Forudbestillingsaftale. I tilfælde af, at du annullerer din aftale om at købe din Fisker Ocean One, eller vi annullerer denne Forudbestillingsaftale på grund af din overtrædelse, beholder vi det reservationsgebyr, den indbetaling og det transportgebyr, du har indbetalt til os som konventionalbod.   

    I tilfælde af, at vi ikke kan gennemføre eller ensidigt ophæve denne Forudbestillingsaftale af en anden årsag end din misligholdelse, refunderer vi dit reservationsgebyr, din indbetaling og eventuelle transportomkostninger som din eneste, eksklusive og forud fastsatte erstatning.  Vi er ikke ansvarlige for eventuelle hændelige skader, følgeskader, særlige eksemplariske, strafbare begrundede eller forstærkede skader, der opstår som følge af eller i forbindelse med denne Forudbestillingsaftale, uanset om sådanne skader kunne forudses, eller den juridiske eller retfærdige teori, som kravet er baseret på.  Fisker eller dets associerede selskaber eller disses respektive funktionærer, aktionærer, medarbejdere, partnere og repræsentanters samlede ansvar, der opstår som følge af eller i forbindelse med denne Forudbestillingsaftale, kan under ingen omstændigheder overstige det samlede beløb, du har betalt til Fisker i henhold til denne Forudbestillingsaftale.  

  14. Bilæggelse af tvister og afkald på gruppesøgsmål. I det videst mulige omfang, det er tilladt i henhold til gældende lovgivning, indeholder afsnit 14 regler for, hvordan vi kan bilægge tvister, der opstår i henhold til denne Forudbestillingsaftale, Politik om beskyttelse af personlige oplysninger, Brugsvilkår, eller vores forhold, herunder annoncering og anden kommunikation mellem dig og Fisker-enheder og -repræsentanter, Fisker-produkter eller -tjenester og, hvor det er relevant, købet af eller betingelserne for din Fisker Ocean One (samlet kaldet "Krav"). 

    Første tvistbilæggelse 

    Vi er tilgængelige via e-mail på support@fiskerinc.com for at løse eventuelle problemer, du måtte have med hensyn til din reservation. De fleste problemer kan hurtigt løses på denne måde. Du accepterer at gøre alt for at bilægge enhver tvist, klage, spørgsmål eller uenighed direkte gennem samråd og forhandlinger i god tro. Dette vil være en forudsætning for den part, der indleder voldgift i henhold til næste afsnit. 

    Aftale om tvungen voldgift 

    Hvis vi ikke når frem til en aftalt løsning inden for 30 (tredive) dage efter, at den uformelle tvistbilæggelse er indledt, aftaler du og vi, at alle krav løses gennem tvungen voldgift i henhold til bestemmelserne i dette afsnit. Alle krav afgøres endeligt ved en tvungen voldgift, der administreres fortroligt af det schweiziske voldgiftscenter i overensstemmelse med dets voldgiftsregler og -procedurer ("schweiziske regler 2021", som ændret heri, og undtaget eventuelle regler eller procedurer, der regulerer eller tillader gruppesøgsmål. Antallet af voldgiftsdommere er én. Voldgiftsstedet er Zürich. Voldgiftsproceduren afsluttes på engelsk. Hver part har ret til at bruge juridisk rådgivning i forbindelse med voldgift for egen regning. Parterne vælger en enkelt neutral voldgiftsdommer i overensstemmelse med de "schweiziske regler 2021". Voldgiftsdommeren, og ikke nogen statslig eller lokal domstol eller myndighed, har enekompetence til at løse alle tvister, der opstår som følge af eller i forbindelse med fortolkningen, anvendeligheden, håndhævelsen eller indgåelsen af aftalen, herunder, men ikke begrænset til, ethvert krav om, at hele eller en del af aftalen er ugyldig eller anfægtelig. Voldgiftsdommeren er bemyndiget til at give enhver form for oprejsning, der ville være til rådighed for en domstol i henhold til lovgivningen eller ifølge billighedsretten. Voldgiftsdommerens kendelse skal være skriftlig og indeholde en redegørelse for de vigtigste afgørelser og konklusioner, skal være bindende for parterne og kan afsiges som en dom ved enhver kompetent domstol.  

    Voldgiftsdommeren kan kun bilægge tvister mellem dig og Fisker-enheder og må ikke konsolidere krav uden samtykke fra alle parter.  Voldgiftsdommeren kan ikke lede nogen form for kollektive, konsoliderede eller repræsentative søgsmål.   

    Fortrolighed 

    Medmindre andet er forbudt ved lov eller forordning, skal enhver voldgift og enhver voldgiftskendelse holdes fortrolig, undtagen i det omfang det er nødvendigt for at søge domstolsintervention for at håndhæve en voldgiftskendelse. 

  15. Hele aftalen; elektronisk accept. Denne Forudbestillingsaftale og de dokumenter, der indgår som reference heri, indeholder hele aftalen i forbindelse med købet af din Fisker Ocean One og erstatter alle forudgående og samtidige repræsentationer eller tilskyndelser.  Denne Forudbestillingsaftale kan kun ændres skriftligt.  Denne Forudbestillingsaftale er indgået og træder i kraft på den dato, hvor du accepterer denne Forudbestillingsaftale, elektronisk eller på anden måde.   

  16. Ophævelse. Hvis du er forbruger, dvs. en fysisk person, der indgår denne kontrakt til formål, der overvejende ikke er relateret til vedkommendes kommercielle eller uafhængige erhvervsaktivitet, har du ret til at annullere denne kontrakt inden for 14 dage uden at angive nogen årsag. Ophævelsesfristen er fjorten dage fra den dag, hvor du eller en tredjepart, som du har benævnt, og som ikke er fragtmanden, har taget bilen i besiddelse. 
     
    For at udøve din ophævelsesret skal du informere os - Fisker Denmark ApS,  support@fiskerinc.com - om din beslutning om at ophæve denne kontrakt. Du kan bruge nedenstående eksempel på en ophævelsesformular til dette formål, men det er ikke obligatorisk. Du kan også udfylde og indsende eksemplet på ophævelsesformularen eller en anden utvetydig erklæring elektronisk. Hvis du gør brug af denne mulighed, sender vi dig en bekræftelse på modtagelsen af en sådan tilbagekaldelse så hurtigt som muligt (f.eks. via e-mail).

    For at overholde ophævelsesperioden er det tilstrækkeligt, at du sender meddelelsen om udøvelsen af din ophævelsesret inden udløbet af ophævelsesperioden.

    Hvis du tilbagekalder denne kontrakt, refunderer vi alle de betalinger, vi har modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (med undtagelse af ekstraomkostninger, der skyldes, at du har valgt en anden type levering end den mest fordelagtige standardlevering, vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter den dag, hvor vi modtog meddelelsen om, at du har tilbagekaldt denne kontrakt. Til denne tilbagebetaling vil vi bruge de samme betalingsmidler, som du brugte til købet, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt med dig. Du vil under ingen omstændigheder blive opkrævet for tilbagebetalingen. 

    Vi kan nægte at refundere dig, indtil vi har modtaget din Fisker Ocean, eller du har afleveret den retur, alt efter hvad der er det første. 

    Du skal returnere eller aflevere din Fisker Ocean til os med det samme og under alle omstændigheder senest 14 dage efter den dag, hvor du giver os besked om tilbagekaldelsen af denne kontrakt.  

    Du afholder de direkte omkostninger ved returnering af din Fisker Ocean. Du skal kun betale for eventuelle værditab af bilen, hvis dette skyldes håndteringen af bilen, der ikke er nødvendig for at kontrollere dens tilstand, egenskaber og funktion. 

(v062022 - DK)